hoej.dk

return to home-page

PERSONDATABESKYTTELSE

Hos hoej.dk arbejder vi altid med persondatabeskyttelse i kernen af vores arbejde og er åbne om, hvordan vi arbejder med data.

HVORFOR?

Hos hoej.dk bruger vi persondata for at kunne give dig den bedste service. Derfor arbejder vi ud fra et stærkt fundament baseret på persondatabeskyttelse. Vi følger altid gældende lovgivning og arbejder i overensstemmelse med Persondataforordningen. Vores forskellige hjemmesider og services bruger dine data med forskellige formål og i forskellige omfang.

adwonce

I adwonce-generatoren bruger vi kun oplysninger i forbindelse med gennemførsel af køb og for at gøre fremtidig annoncebestilling nemmere for dig.

afdøde

Oplysninger bruges til visning af indhold i dødsannoncer og gennemførsel af køb. Cookies er anonymiserede og bruges til at huske dine indstillinger og til trafikmåling.

mindet

På mindesider bruges oplysninger om både pårørende og den, mindesiden er oprettet for, og bruges kun til at vise mindesiderne.

HVAD?

hoej.dk bruger forskellige persondata fra brugere med forskellige formål. Vi beder aldrig om flere oplysninger, end vi har brug for. Derfor kan det være, at det ikke er alle punkterne, som er relevante for dig. Vi får som udgangspunkt oplysningerne direkte fra dig som bruger, men på afdøde.dk kan det dog være, at vi får oplysningerne fra den bedemand, du har valgt at bruge som mellemled.
Nedenfor kan du se hvilke typer informationer, vi kan få brug for på vores forskellige platforme.

Kontaktoplysninger

... bruges til fx betaling eller kontakt,
hvis der skulle opstå problemer.

Bestillingshistorik

... giver dig og os et overblik
over bestillinger.

Betalingsinformation

... bruges til at gennemføre betalinger.

Fødsels- og dødsdato

... bruges til at lave dødsannoncer og mindesider.

Oplysninger fra annoncer

... kan være fx religion,
seksualitet og sygdom.

Login-oplysninger

... gør det nemmere at besøge siderne igen
og lave nye annoncer.

HVOR LÆNGE?

Vi overholder altid gældende lovgivning. Vi har kun adgang til dine data med det formål at levere et produkt eller en service til dig som bruger.

Det betyder, at når du ikke længere er kunde hos os, har et minde aktivt eller har en annonce på afdøde.dk, sletter vi alle oplysninger om dig.

HVORDAN?

Persondataforordningen giver dig mange nye rettigheder, som giver dig kontrollen over oplysninger om dig selv. Derfor giver vi dig naturligvis mulighed for at udøve disse rettigheder – læs mere om dine rettigheder nedenfor.

Retten til indsigt i behandling

Du kan til hver en tid kontakte os og modtage yderligere informationer om, hvordan vi behandler oplysninger om dig. En stor del af de informationer giver vi allerede på siden her, men vi uddyber gerne eksempelvis formålet med behandlingen af oplysninger, hvordan og hvor længe oplysningerne opbevares samt hvem kilden til oplysningerne er.

Kontakt DPO@HOEJ.DK for at udøve din ret til indsigt.

Vi besvarer din anmodning hurtigst muligt og senest inden for en uge efter modtagelse.

Retten til berigtigelse

Hvis du finder fejl i oplysninger om dig eller der sker ændringer i oplysninger om dig, du ved, vi har brug for, kan du kontakte os – så retter vi disse hurtigst muligt.

Kontakt DPO@HOEJ.DK for at berigtige oplysninger om dig.

Vi besvarer din anmodning hurtigst muligt og senest inden for en uge efter modtagelse.

Retten til begrænsning

Hvis du ikke er tilfreds med eller finder databehandlingen forbundet til dig ulovlig eller uhensigtsmæssig, kan du kræve, at vi begrænser behandlingen af oplysningerne om dig. Dette kan dog betyde, at vi ikke længere kan give dig den samme ydelse eller service som før.

Kontakt DPO@HOEJ.DK for at anmode om begrænsning af databehandling.

Vi besvarer din anmodning hurtigst muligt og senest inden for en uge efter modtagelse.

Retten til at blive glemt

Du kan anmode om at få slettet alle data, der kan knyttes til dig. I den forbindelse lister Persondataforordningen en række betingelser, hvoraf mindst en skal være til stede.

Disse betingelser er: oplysningerne er ikke længere nødvendige for opfyldelse af formålet for behandling, behandling er ulovlig, sletning er lovpligtig, registrerede tilbagekalder samtykke samt registrerede gør indsigelse og oplysningerne behandles til markedsføring. Der gælder særlige betingelser for data fra børn under 16.

Vær opmærksom på, at ved sletning af oplysninger vil der muligvis være ydelser, vi ikke længere kan udføre for dig, da disse afhænger af oplysningerne – eksempelvis visning af en dødsannonce på afdøde.dk eller en mindeside på mindet.dk.

Kontakt DPO@HOEJ.DK for at anmode om sletning.

Når vi har modtaget din anmodning, sletter vi al data om dig hurtigst muligt – senest en uge efter anmodningen vil dine data være slettet fra vores systemer og servere.

Retten til dataportabilitet

Persondataforordningen giver mulighed for, at du kan få udleveret alle de oplysninger, du har afgivet til os. Vi udleverer som udgangspunkt data til dig i et samlet, digitalt, læsbart format.

Kontakt DPO@HOEJ.DK for at anmode om udlevering af data.

Vi bestræber os på at foretage udleveringen senest en uge efter anmodningen er modtaget.

Såfremt du ønsker data udleveret i et andet format – eksempelvis på papir – forbeholder vi os retten til at opkræve et gebyr svarende til de øgede omkostninger forbundet ved dette.

Retten til at klage

Hvis du oplever uoverensstemmelser i forbindelse med dine rettigheder og hoej.dk’s arbejde, har du mulighed for at klage til Datatilsynet.