hoej.dk i samfundet

Hos hoej.dk vil vi meget gerne lære af andre og dele ud af vores erfaringer, samt bidrage til det samfund, vi er en del af.

Vi har en række samarbejdspartnere, som vi kan lære af, støtte og som kan give os en stemme i samfundsdebatten.

Dansk IT

Vi har aktivt deltaget i en national arbejdsgruppe under DANSK IT og Dataethics, hvor vi har arbejdet med at implementere 18 anbefalinger for dataetik.

Vores engagement i Dansk IT’s netværksgruppe for dataansvarlighed har styrket vores indsats for at fremme persondatabeskyttelse, særligt inden for bedemandsbranchen, i samarbejde med vores kunder.

Dansk Industri

Vi er medlem af Dansk Industri, DI Digital og DI Handel.

Vi ønsker, at følge udviklingen nationalt og internationalt - og samtidig bidrage til surveys og debatter, når dette er relevant.

Danske Slægtsforskere

Vi støtter Danske Slægtsforskere i deres mission om at finde og dele viden om slægt og historie gennem digitale og offentliggjorte kilder. Vores samarbejde hjælper med at gøre slægtsforskning mere tilgængelig for alle interesserede.

Mandag morgen

Vi deltager aktivt i netværk under Altinget og Mandag Morgen, hvor vi fokuserer på praktisk anvendelse af kunstig intelligens og dataetik. Dette engagement holder os i front med de nyeste udviklinger og etiske overvejelser inden for AI.

Børnebuddies

Vi støtter BørneBuddies, der er et tilbud til raske børn og unge, som trænger til et frirum, fordi sygdom eller død fylder i deres hverdag.

Sammen med en børnebuddy kan barnet fx spille spil, jagte pokemons, følges til fritidsaktiviteter eller gå i skøjtehallen. Aktiviteterne foregår på barnets præmisser og ud fra barnets egne ønsker.

Børnebuddies er et tilbud, der drives fra Københavns Professionshøjskole.

Børn, unge & sorg

Vi støtter Børn, Unge & Sorg, der hjælper børn og unge under 28 år, hvis forældre eller søskende er alvorligt syge eller døde. De rådgiver ligeledes forældre og netværket (fx øvrig familie, venner og kærester) om at støtte barnet eller den unge. Drives af Det National Sorgcenter.

Excelerate

Vi samarbejder med Excelerate om bachelor- og specialesamarbejder for studerende. Dette partnerskab giver studerende mulighed for at få praktisk erfaring og viden gennem fælles projekter.
Se mere på Excelerate.dk

Greater Copenhagen Career Program

Vi bidrager med mentor til Greater Copenhagen Career Program, der er 6 måneders karriere program for internationale studerende.

Målet med Greater Copenhagen Career Program er at styrke de internationale studerendes mulighed for at gøre karriere i Danmark efter endt uddannelse.

Alexandra Institutet

Vi har bidraget til en podcast om “security by design” efter at have gennemført et spændende Sb3D-projekt med Alexandra Instituttet. Dette projekt har styrket vores kompetencer inden for sikkerhedsdesign og innovation.

Adjø

Adjø er en online platform, der hjælper dig med at sikre, at dit sidste farvel bliver et godt farvel.
Adjø arbejder - ligesom hoej.dk - for at gøre samtaler om døden lettere at tage, og samtidig at give den enkelte nogle værktøjer til at træffe beslutninger om eget dødsfald.

Start Dialogen

Start Dialogen giver adgang til gratis viden og nyttige værktøjer til at få samtalen om døden igang, inden det bliver for sent. Målet er at flere skal mærke roen ved at vide, hvad de skal gøre, når et menneske dør - også selvom situationen kan være hård.


Medieintegritet

Vi følger de presse-etiske retningslinjer, gældende for danske og internationale medier, fordi vi integrerer til branche-relevante systemer og leverer til alle danske samt internationale aviser.

Vores systemer sikrer en effektiv og pålidelig distribution af indhold på tværs af medier.


Branchesamarbejde

Vi samarbejder med branche relaterede systemer og bidrager gerne til udvikling af services på tværs af virksomheder. I både Danmark og udlandet.

Bedemænd er nogle af vores tætteste samarbejdspartnere. Vi arrangerer løbende temadage for at sætte spot på udviklingstendenser i bedemandsbranchen og høster vigtige erfaringer fra vores mange ugentlige samtaler med bedemændene.